SF: Regeringen i dobbeltspil om Mellemøsten

- Regeringen siger på den ene side, de støtter demokratiske kræfter i Mellemøsten. Men på den anden side har de gennem en årrække arrangeret for ukritiske, officielle statsbesøg i fx Bahrain og Saudi Arabien, udvekslet efterretningsoplysninger med torturstaten Egypten og senest udvandet det Arabiske Initiativ. Det er hyklerisk og pinligt, siger Kamal Qureshi.
- I disse dage bliver der skrevet historie i Mellemøsten. Vi skal kende vores besøgstid og være med til at styrke moderate og demokratiske kræfter, som kæmper en frihedskamp på vegne af millioner af mennesker, siger SF’s udviklings- og menneskerettighedsordfører Kamal Qureshi.
SF ønsker at give målrettet støtte til demokratiudvikling i Mellemøsten.
- Regeringen har skåret 400 millioner på udviklingsbistanden i 2011 og udvandet det Arabiske Initiativ. De besparelser er ikke med i vores finanslovforslag. Derfor kan en ny regering finde penge til at investere i fremtidens demokratiske ledere, siger Kamal Qureshi.
Kamal Qureshi kan kontaktes på 33 37 44 10


