Mandela og Kamal sender mad til Afrika


Mere end 2 millioner børn sulter i Afrika – DU kan hjælpe!

SF’eren Kamal Qureshi, Caféen Mandela på Vesterbro og Cathrine Legardh & Friends reagerer på sultkatastrofen i Østafrika ved at gå sammen om en utraditionel pengeindsamling. De indsamlede midler går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Og du skal hjælpe.

Madsalg til fordel for Afrika
Arrangementet finder sted fredag d. 19. August fra kl. 18-22, hvor Verdenscaféen Mandela donerer overskuddet fra aftenens salg af mad og drikke til Folkekirkens Nødhjælp. Jo mere du spiser, jo flere penge går der til Afrika.

Live Jukebox
Har du kun en lille appetit, er der mulighed for at donere penge via ’live jukeboxen’, som under spisningen udgøres af Cathrine Legardh & Friends. Arrangørerne fastsætter en pris og hatten går rundt. For hver gang vi indsamler det fastsatte beløb, vil bandet kvittere med et nummer fra deres jazzede repertoire. Efter kl. 22 vil Ugandas største pop- og reggaestjerne, Jamal Wasswa, fortsætte ’live jukeboxen’ med festligt afrikansk musik.

Har du ikke mulighed for at deltage d. 19. august, eller foretrækker du simpelthen en mere diskret donationsform, så kan du foretage din indbetaling via www.betternow.org/project/kamal

Meld dig til vores event på facebook her.

kamal postcard kaerlighed
kamal postcard vaerdier
kamal postcard respekt