SF: Regeringen skaber ny usikkerhed om homovielser


Kamal QureshiMens en ny S-SF regering lover ligestilling for LGBT-gruppen (homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner), er der vildrede om regeringens position. Kirkeministeren siger et, ligestillingsministeren noget andet og baglandet noget helt tredje. Senest slår Tove Videbæk (K) fat, at hun ikke stemmer for et forslag om at give homoseksuelle mulighed for at indgå ægteskab på linje med heteroseksuelle. Homoforskrækkelsen er til at spore i regeringen.

- Skellet mellem ægteskab, registreret partnerskab og livsfæller – som er det seneste bud fra kirkeministeren – er noget forældet sludder. Det næste naturlige skridt er, at vi sløjfer den skelnen, som er i lovgivningen i dag. Og vil man være sikker på, det også sker efter et valg, så skal man placere sin stemme på rød blok, siger SF’s Kamal Qureshi.

SF har i de seneste år fremsat en række forslag om at indføre ligestilling i ægteskabslovgivningen. Der har været bred opbakning i oppositionen. En rød regering vil give homoseksuelle mulighed for at indgå ægteskab og åbne op for, at der kan indføres kirkevielser. Regeringen derimod har konsekvent stemt SF’s forslag ned. Nu sender VK forskellige signaler ud om deres holdninger på området. Hvad kan man egentlig regne med?

kamal postcard kaerlighed
kamal postcard vaerdier
kamal postcard respekt